Porcelæn

Porcelæn og Royal Copenhagen


Den Danske Porcelænsfabrik blev grundlagt som et aktieselskab i 1.maj 1775. Baggrunden var vellykkede forsøg på at fremstille ægte, håndbrændt porcelæn, udført af kemikeren Frantz Heinrich Müller i årene umiddelbart forud. Etableringen af den første danske porcelænsfabrik blev støttet af enkedronning Juliane Marie, som på grund af den enevældige Kong Christians 7.s sindslidelser var Danmark-Norges reelle magthaver.
Porcelænsfabrikken fik til huse i Købmagergade 50 i København - lige ved Rundetårn. Bestyrelsen bestod af personer med stærk tilknytning til hoffet, mens Müller selv måtte tage til takke med titlen fabriksmester. Efter fire økonomiske vanskelige forsøgssår, overtog kongen 1779 fabrikken, hvis navn nu blev ændret til "Den Kongelige Danske Porcelænsfabrik".
Allerede ved etableringen i år 1775 blev det bestemt, at fabrikkens mærke skulle være de tre bølgelinjer, der symboliserer Øresund, Storebælt og Lillebælt.
 

Om Royal Copenhagen Porcelæn


Porcelæn er et keramisk produkt der, fraset eventuelt dekoreret, glaseret, er hvidt, tætsintret og tyndere gods gennemskinneligt. Blandt de traditionelle keramiske produkter kræver porcelæn den højeste brændingstemperatur, nemlig 1500 grader C, og tillige fordres en et styring af ovnatmosfæren. Opfyldelsen af disse kriterier forudsætter visse tekniske stade, og det er årsagen til, at porcelænsproduktionen i Europa først for alvor kom i gang i 1700 tallet.
Det meste porcelæn i vore dage er hårdt porcelæn, hvis egenskaber og tilvirkning er gældende for Royal Copenhagens produkter.